|
Informationsmøder landet over om Akkreditering Danmark
Akkreditering Danmark afholdt i juni 2009 fire informationsmøder fordelt over hele landet. Formålet var at udbrede kendskabet til akkrediteringsordningen med udgangspunkt i de 150 tilknyttede tilbud – et så vigtigt formål, at det bestemt ikke er sidste gang at vi i Akkreditering Danmark afholder sådanne arrangementer.
Tilslutningen til møderne var fin - både fra sociale tilbud, der så akkreditering som et fremtidigt redskab i arbejdet med udsatte grupper, samt fra kommunale tilsynsførende og sagsbehandlere. I alt var omkring 20 kommuner repræsenteret på møderne, og spørgelysten var stor. Vi var positivt overraskede over at kendskabet til Akkreditering Danmarks model og de mange sociale tilbuds arbejde med akkrediteringsværktøjet var positivt bemærket i kommunerne. Spørgsmålene gik primært på økonomi, organiseringen af modellen samt erfaringerne med det praktiske arbejde med akkrediteringsmodellen.
Omkring økonomi var de deltagende kommunale interessenter meget optaget af at få det fulde overblik over hvad en akkreditering kan forventes at fylde på et socialt tilbuds budget. Der blev derfor åbent klarlagt både de direkte udgifter til Akkreditering Danmark, men også de interne omkostninger et sted kan forvente at have som følge af organisationsændringer og ekstra tid til at personalet kan tage nødvendige faglige drøftelser.
Et andet punkt som optog deltagerne var hvorvidt akkrediteringsmodellen endnu var forankret i LOS. Her blev vi mødt med megen opbakning til at modellen var blevet flyttet ud af LOS og havde fundet sit eget fodfæste i Akkreditering Danmark. Der blev dog ikke langt skjul på vigtigheden af at modellen stadigt orienterede sig mod sit udspring, og kontinuerligt søgte dialog med LOS’ mange medlemmer.
Omkring det praktiske arbejde med Akkreditering Danmark, blev vi som oplægsholdere positivt overraskede over de mange flotte ord som kommunerne gav de steder de kendte som arbejdede med akkreditering. Stederne blev beskrevet som professionelle, opsøgende i dialogen og veldokumenterede i deres arbejde med brugerne. Én af de deltagende kommuner beskrev endda hvordan de på et internt møde i kommunen havde drøftet muligheden for at prioritere brugen af akkrediterede steder i visitationen af nye brugere.
Alt i alt var arrangementerne en stor succes, hvor formålet om også at sprede budskabet om Akkreditering Danmarks mange tilmeldte tilbuds arbejde blev opfyldt. I det uddelte materiale var der en liste over alle de tilmeldte steder, og vi opforderede til at tage kontakt, hvis de havde spørgsmål eller andet – bliv derfor ikke forskrækkende hvis Jer akkrediteringsramte, bliver ’ofre’ for deres nysgerrighed.
|
|
21 steder opstartes på den 5. bølge med akkreditering
Interview med Jakob Skjernaa Hansen, Souschef på Forsorgshjemmet St. Dannesbo - ét af de 21 steder som påbegynder akkrediteringsarbejdet under 5. bølge.
Forsorgshjemmet St. Dannesbo står netop nu overfor at skulle påbegynde akkrediteringsarbejdet, med deres tilmelding til 5. bølge ved Akkreditering Danmark. Som kommunalt tilbud efter § 110 stødte de på Akkreditering Danmarks model flere steder. ”Vi havde hørt om modellen via vores netværk, både det formelle og det uformelle. Vores forstander deltog på et netværk for alle danske forsorgshjem, hvor Lillian Vaaben (medlem af Akkrediteringsnævnet red.) holdt oplæg om akkrediteringsmodellen. Derudover havde vi hørt om modellen fra andre botilbud, og det var vores opfattelse at modellens tankegang og indhold passede godt til de ting, som vi allerede var i gang med. Herefter tilmeldte vi 7 personer på tværs af vores organisation til Akkreditering Danmarks informationsmøde i juni, og der blev varen for alvor solgt ”.
Herfra blev beslutningen om akkreditering hurtigt truffet på St. Dannesbo, og de indsendte i august den skriftlige aftale om at blive akkrediteret. ”Vi overvejede meget omkring hvad det var vi sagde ja til. Det er jo en stor proces og er vi gearet til det her? Efter fælles drøftelse blev vi enige om, at nu faktisk er et godt tidspunkt, for vi var allerede i gang med at styrke vores indsats og organisation. Indenfor Akkreditering Danmarks ramme får vi et stærkt koncept til at løfte niveauet endnu et stykke, på et anerkendt og fagligt niveau.” Jakob Skjernaa Hansen fortæller at det var sigtet mod et øget fokus på dokumentation, evaluering og synlighed der gjorde, at stedet tilmeldte sig Akkreditering Danmark: ”Vi ser arbejdet med akkreditering som en demokratisk proces, hvor man skal gøre det man gør gennemskueligt for andre, på alle niveauer i organisationen. På den måde skabes der også rig mulighed for diskussion af arbejdets organisering, dets fokus og formål, ud fra fælles kendte forudsætninger både internt og eksternt”.
På St. Dannesbo gjorde man sig også tanker om det økonomiske aspekt ved at påbegynde akkrediteringsarbejdet. ”Akkreditering har ikke fået en selvstændig post på vores budget, men der var en post til udvikling, og en stor del af dette har vi besluttet skal gå til akkreditering. Her hjælper det nok lidt at være et stort sted”. Arbejdet med akkreditering er et stort udviklingsprojekt, og som alle andre udviklingsprojekter kræver det prioritering: ”For os var det bare at beslutte, at det prioriterede vi og det ville vi, og selvfølgelig betyder det at vi måtte vælge noget andet fra for i år” siger Jakob Skjernaa Hansen.
Næste skridt for St. Dannesbo bliver deltagelse i den første samling for alle de tilmeldte steder til 5. bølge af akkrediteringsordningen. Samlingen afholdes i september, og St. Dannesbo deltager med en repræsentant for hver af organisationens tre afdelinger; boenheden, aktiveringsenheden og plejehjemmet. At alle afdelinger skal være repræsenteret i arbejdet hen imod at blive akkrediteret har været en strategisk beslutning lige fra start: ” Vi tog en efter vores mening fornuftig beslutning om at indlede akkrediteringsprocessen med at nedsætte en styregruppe. Styregruppen er bredt funderet i organisationen og består af personer fra både ledelses- og medarbejderniveau. Inddragelse af personalet er vigtigt, så de løbende kan holde sig orienteret og se formålet med akkreditering. Medarbejderne i styregruppen fungerer som ambassadører for akkreditering. De kan bære akkreditering ind i de enkelte afdelinger og tag
|