|
Akkreditering Danmark udvider og udvikler
- ny standard for støttet- og beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud er på vej.
Området for støttet- og beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud vil inden for overskuelig fremtid være med i koret af socialarbejdere der synger med på akkrediteringshymnen. I efteråret 2009 gik startskuddet og den nedsatte styregruppe, med repræsentanter fra praksis, er nu klar til at præsentere første udkast af ”Akkrediteringsstandarden for Støttet- og Beskyttet Beskæftigelse, Aktivitets- og Samværstilbud”.
Lige lovlig lang titel
”Er det ikke en lige lovlig lang titel?” har flere spurgt! Jo! Denne betragtning er svær at være uenig i, men som navnet lyder, dækker akkrediteringsstandarden over et meget bredt område. Helt konkret, så er målgruppen både beskyttet beskæftigelse (§103, Lov om social Service), aktivitets- og samværstilbud (§104, Lov om social service) og støttet beskæftigelse (Bekendtgørelse af Lov om aktiv beskæftigelsesindsats og Bekendtgørelse af Lov om aktiv socialpolitik). I styregruppen er det forsøgt at finde en mere mundret titel, som kan udtales uden åndenød! Men når den lange titel alligevel er valgt, så er det ud fra en prioritering om, at titlen skal være dækkende for hele det sociale område, som akkrediteringsstandarden repræsenterer. Så det er et håb, at titlen vil kunne finde sin plads, sammen med titlerne på de øvrige akkrediteringsstandarder (botilbud, opholdssteder, skoletilbud og væresteder).
Akkreditering – et skridt på vejen
Initiativet til at udvikle en ny akkrediteringsstandard for støttet- og beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud er, som med udviklingen af de øvrige standarder, udsprunget af praktikeres interesse og nysgerrighed på det sociale arbejde. Hvordan får vi begrebsliggjort hvad vi laver? Hvad er det der virker – og hvorfor? Og hvordan får vi så videreudviklet dét der virker? Med andre ord, er der et stort ønske fra praktikere og fagpersoner om, at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle indsatsen. Og dette helst på egne præmisser! For længe har det været politikere og forskere der har tegnet billedet af det sociale arbejde. Der er brug for at vi byder ind på opgaven og får nuanceret dette sociale billede, så vi i langt højere udstrækning får indfanget den kompleksitet og kvalitet som socialt arbejde rummer. Det er imidlertid ingen nem opgave. Men i fællesskab, og med et fælles værktøj i form af en akkrediteringsstandard, er vi et skridt på vej.
En standard med bredde og dybde
Den nye akkrediteringsstandard adskiller sig fra de øvrige standarder ved, at den netop repræsenterer en meget bred og forskelligartet vifte af tilbud. Der er eksempelvis stor forskel på et tilbud der tilbyder støttet beskæftigelse i en privat virksomhed, og et tilbud der tilbyder social støtte i et samværstilbud. Det har derfor været en af Styregruppens største udfordringer, at dække de forskellige tilbudstyper, og samtidig få opstillet så præcise kriterier, at akkrediteringsstandarden får den skarpe kant der gør, at den kan medvirke til at det ønskede kvalitetsløft kan opnås. Med andre ord kan man sige, at øvelsen har bestået i at få indarbejdet både bredde og dybde i standarden. Og det er lykkedes, hvis man spørger Styregruppen. Akkrediteringsstandarden indeholder (indtil videre) 10 kriterier, fordelt på 3 kvalitetsområder – faglig kvalitet, brugeroplevet kvalitet samt organisatorisk kvalitet.
Arbejdskonference for alle der er interesseret
Et af de bærende principper for Akkreditering Danmarks arbejde med udvikling af akkrediteringsstandarder er, at de udvikles i samarbejde med praktikere, således det sikres at standarderne matcher den virkelige verden og de behov som praktikerne har. Med dette afsæt er den nye standard derfor udviklet i samarbejde med en styregruppe, bestående af repræsentanter fra praksis. Ligeledes er det på den baggrund, at Akkreditering Danmark har inviteret praktikere og relevante fagpersoner til en arbejdskonference d. 20. april 2010. Her vil det første udkast til den nye akkrediteringsstandard blive præsenteret og diskuteret, og responsen herfra vil efterfølgende blive forsøgt indarbejdet i standarden. Derudover har Akkreditering Danmark medio februar, sendt det første udkast til den nye standard ud til ca. 150 organisationer inden for området, og bedt dem bedømme standardens indhold og relevans for praksis. Når denne respons er indarbejdet, vil udkastet til akkrediteringsstandarden blive sendt i høring hos en større skare af praktikere, fagpersoner og relevante organisationer og myndigheder, hvorefter det forventes at standarden, i 3. eller 4. Kvartal af 2010, vil blive offentliggjort på Akkreditering Danmarks hjemmeside. Følg med i det kommende arbejde med udvikling af den nye akkrediteringsstandard for Støtte- og Beskyttet Beskæftigelse, Aktivtets- og Samværstilbud på www.akkreditering.dk eller kontakt Akkreditering Danmark for yderligere information.
|
|
Opstart af nye steder som vil akkrediteres
Den 11-12. Marts 2010 gik startskuddet for nye steder som ønsker at blive akkrediteret. Dette indledtes med en opstartssamling, hvor deltagerne fik relevant viden og overblik over de processer og hele det kvalitetsarbejde, som står foran dem.
32 deltagere fra de tilmeldte steder var mødt op, med den forventning at blive klogere på den arbejdsopgave som de frivilligt har taget på sig. Samlingen indledtes med at Akkreditering Danmarks konsulenter klædte deltagerne på til fremtiden med ord som kvalitetsstandard, kriterium, politikker og så videre. Formålet var at gøre det at arbejde med akkreditering, så praksisnært så muligt, således at deltagerne på samlingen var i stand til efterfølgende, at formidle dette videre til deres kollegaer på stederne.
I og med at akkreditering skal give mening for de mange medarbejdere som kommer i berøring med det, blev der på samlingen brugt meget tid på at tale relevans i forhold til kriteriernes indhold. Når Akkreditering Danmarks kvalitetsstandarder stiller krav om at man som sted skal have en procedure for visitation, så er det fordi at dette vil gøre stedets arbejde lettere og mere ensartet, når alle ved hvordan vi gør visitation her. Ved at få en klar procedure for visitation, kan man som sted kvalitetssikre sin indsats, således at brugeren sikres det optimale visitation, uanset hvilket medarbejder der er ansvarlig for denne.
|
